Mor i 30’erne. Har et barn anbragt og et hjemmeboende barn. Været anbragt i sin ungdom og voksen for egne forælder, samt massive opvæksttraumer. Svært ved at stole på andre, at de ville hende det godt, oplevet ikke at blive mødt eller forstået – følelse af svigt. Tryghed i rummet som forudsætning for at hun kunne åbne op. Langsomt arbejdede vi med opvæksttraumerne. Dette ved at hun mærkede sig selv mere, var med følelserne og satte ord på, samt regulererede sig. Hun fik en forståelse af egne reaktioner og gentagne mønstre, og vi arbejdede med mentalisering. Nu mærker hun forskel på gamle og nye følelser i nervesystemet, hvilket gør at hun ikke længere overvældes af følelser, men i stedet for kan forstå og håndtere dem.
