Familierådgivningen i Lejre kommune har indgået et tæt samarbejde med Moustgaard familiebånd. Samarbejdet omhandler familiebehandling til familier med behov for vidtgående og indgribende indsatser og støtte. Jeg har jævnligt møder med Moustgaard, hvor vi gennemgår sagerne og evaluerer på samarbejdet. At samle flere opgaver hos Moustgaard betyder at vi er i en tættere dialog og forventningsafstemning om indsatserne, samtidig med at vi kan drøfte den faglige tilgang og samarbejde i familierne, så Moustgaards familiebånd matcher Lejre kommunes visioner om samarbejde med familierne.
Det tætte samarbejde er medvirkende til bedre resultater i familiearbejdet og at vi hurtigt kan justere og ændre i indsatserne efter behov, samtidig med at de faglige relationer mellem rådgiver og konsulenter hos Moustgaard også udvikles og styrkes. I Familierådgivningen har vi ikke alle relevante kompetencer, hvorfor vi har behov for at købe nogle opgaver eksternt for at give familien den mest optimale støtte.
Jeg kan varmt anbefale Moustgaard som leverer et fagligt godt og solidt arbejde i familierne med fokus på familiens egne ressourcer.
Lone Tue Hansen
Afdelingsleder for Familierådgivningen
Lejre Kommune